-
Forside

logo logo logo

 

 

 

NEXT TO NORMAL

★★★★★★


Musik- og teaterforeningen Fragmentet, der for et par år siden præsenterede os for den i København urimeligt ukendte musical "Spring Awakening", har denne gang kastet sig óver den pulitzer-prisbelønnede NEXT TO NORMAL med musik af Tom Kitt og libretto af Brian Yorkey.

En fin plakat ved indgangen til Hvidovre Medborgerhus fortæller os, at det er her, det foregår. Den raffinerede scenografi synes i høj grad at have hentet inspiration i den scenografi, der lå til grund for Nørrebro Teaters opsætning i 2012, og kommer til sin ret i et stemningsmættet lysdesign, der skaber små øer af ensomhed på scenen.

Forestillingen glider i Manda Jønssons iscenesættelse over scenen i et passende tempo, selvom anden akt godt kunne trimmes med i al fald tyve minutter. Der skal dog ikke herske tvivl om, at NEXT TO NORMAL er en stærk lille musical dramatisk såvel som musikalsk. Det lille orkester bakker tilmed flot op om de medvirkende.

Men det må altså nævnes, at sangligt synes de medvirkende langt fra klædt på til løfte opgave, og spillemæssigt går det i bedste fald kun lige an. Mest fatalt i den kvindelige hovedrolle som psykisk syg mor, fordi rollen også er den mest krævende - også sangligt.

NEXT TO NORMAL er nemlig et teknisk uhyre krævende værk, så folkene på Fragmentet bør tænke sig godt om, når de vælger værk - og medvirkende - næste gang. Det er vigtigt, at værket passer til niveauet. Kan de få hævet niveauet rent sangligt, så er de bestemt en Musik- og teaterforening med en fremtid.