-
Forside

logo logo logo

 

 

 

SPLIT

★★★★★

James McAvoy har fra tid til anden bevist, at han er en udmærket skuespiller - ikke mindst i det smukke kostumedrama "Soning". Og man forstår da også godt, at han har været fristet af at skulle spille en gal kidnapper med mindst 23 forskellige personligheder.

Men projektet forekommer så konstrueret, en teknisk show-off for en skuespiller, hvis karriere synes at være på afveje. Når instruktøren så tilmed er den berygtede M. Night Shyamalan, hvis berømmelse udelukkende skyldes den stærkt overvurdere "The Sixth Sence", burde McAvoy have lugtet en stinker.

Selvom McAvoy knokler hårdt, bliver hverken han eller filmen overbevisende, og man har mistanke om, at de tre kidnappede piger er valgt på grund af deres hårpragt, for man har set voksfigurer med mere ægte udtryk.

Heldigvis får vi et gensyn med Betty Buckley, der i 80erne burde være blevet Oscar-nomineret for at spille Robert Duvalls ex-kone i "Den sidste drøm" ("Tender Mercies"). Buckley, der sang "Memories" i "Cats" i den originale Broadway-produktion og havde titelrollen i "The Mystery of Edwin Drood" - en anden Broadway-musical, spiller den eneste karakter, vi for alvor tror på: En gammel dame, der prøver at trænge tll bunds i kidnapperens mildest talt komplekse sind.

Måden hvorpå instruktøren gradbøjer et alvorligt handikap som personlighedsspalning for effektens skyld forekommer direkte usmageligt, og når den undslupne unge pige til sidst sidder i ambulancen med nyredt hår og et saligt udtryk i ansigtet, ved man ikke, om man skal grine eller græde. Kun at man aldrig vil se denne film igen.