★★★★☆☆
Dansk Danseteater er flytter ind i Operaen, og på Takkelloftets kvadratiske scene præsenterer de to nye værker af internationalt anerkendte koreografer som Stephen Shropshire og Marcos Morau.
Aftenens første ballet "Knot" var et nydeligt men også lidt uinspireret værk ledsaget af trættende trommerytmer. Som altid gør danserne det upåklageligt. De bevæger sig omkring blandt mobile sorte bjergtinder, men denne koreografi udfordrede dem simpelthen ikke nok, til at vi blev revet med. Fortænkt moderne dans, der ikke vil os noget.
Så var der mere at byde på efter pausen. I den efterfølgende "Vals" blev vi mødt en række flot kreerede sorte skabninger, der lignede fugle sølet til i olie – uden mulighed for at gøre sig fri. Den indledende krybende skabning af båndsalat har vi dog set tidligere bl.a. i Dansehallerne.
Den klassiske valsemusik dukker op i fragmenter som et smukt men smerteligt minde fra en tid, som ikke sådan lige lader sig genskabe.
VALS kan ses som et skræmmende fremtidsbillede, en advarsel om hvad vi er ved at gøre ved denne klode og hvad vi allerede nu er i færd med at miste. Takket være de dygtige dansere bliver vi berørte af hvad vi så – i al fald i passager.
Samlet set hører denne balletaften ikke blandt de største Danskdanseteater har budt os, men forhåbenligt er den startskudet til noget bedre, frækkere og mere udfordrende moderne dans, der i højere grad kommunikerer med sit publikum. Det kan sagtens lade sig gøre – den biografaktuelle Sergei Polunin har foreløbig haft 17 millioner hits på sin "Take Me To Church"-video. Den vildskab, vi møder der, må gerne forplante sig til Dansk Danseteater.
