SCREWED AGAIN!

– Queer Christmas Cabaret 2016

★★★☆☆☆

Årets Queer Christmas Cabaret er en herlig mulighed for at stifte bekendtskab med undergrundsteater af den mest afvæbnende slags.

Forestillingen, der spiller i Kødbyens Warehouse 9, anslås til at vare to timer på plakaten. Men efter to en halv time var vi først klar til anden pause, så flere – herunder cphculture.dks udsendte – måtte fortrække. Vi nåede dog heldigvis at opleve overparten af de medvirkende, der optrådte under billedskabende kunstnernavne som Dorothy Parker, The Very Moist Muscle, Miss Fish og Kenny Korvette.

Teatersæsonenens mest umage par The Gentleman og Claudia guider os gennem forestillingen på eventyrligvis vis: Han foredrager med en vis elegance og en del overklasse attitude en vovet evergreen (var det Noel Coward?) iført klassisk kvindelig sørgedragt med slør. Hun fejer gulv klædt i særdeles afslappet nutidigt tøj, men mestrer kunsten at skænke et glas rødvin med vinflasken klemt fast under det ene gigantiske bryst.

Blandt aftenens øvrige bizarre indslag kan man fremhæve en sexet ildslugende danserinde, og to lidet enthusiatiske luciabrude med Chevron-t-shirt under luciakjolen. En akrobatisk ung mand kom i nærkamp med nogle aflange grønne balloner, der kom ned gennem loftet som levende dyr. Et yderst frastødende madindslag bød på dyremad og samt væsker fra egen krop, og blev sågar serveret ved de små borde, der var fordelt i lokalet.

En Fassbinder-agtig erotisk frustreret kvinde med opsat hår bandt en stor pude fast til en stol, og fandt herefter både seksuel tilfredsstillelse ved at sætte klemmer i puden – oppe såvel som nede. Til sidst gik hun løs på puden med hele to tæppebankere, og således forløst kunne hun kaste sig ud i den danske filmsang "Een dag er ikke levet uden kærlighed" fra den tidlige danske tonefilm "Tango", hvor den blev fremført af Else Skovboe i starten af 30’erne.

Der kunne i sandhed godt strammes op i overgangene mellem de enkelte scener, og flere numre gentager sig selv unødigt. Men Queer Xmas Cabaret 2016 er alligevel en spøjs affære, fordi den bliver et sjældent åben vindue til dansk undergrundsteater. Ikke dem, der påstår de er det, men nogen af de, der faktisk udgør en del af den danske undergrund, som vi jo ved er guld værd.