THE FIRST MONDAY IN MAY

★★★★★☆

Er mode kunst? Det spørgsmål forsøger instruktøren Andrew Rossi at besvare med sin dokumentarfilm THE FIRST MONDAY IN MAY. Datoen henviser til den dag, hvor det årlige bal på The Metropolitan Museum of Art i New York finder sted. Ud af til en glamourøs mediebegivenhed, der ikke desto mindre betyder indtægter på mange millioner dollars for museets enorme kostumeafdeling.

Man får fornemmelse af hele det mikro- og makrokosmos, der skal fungere for at få en begivenhed som denne til at fungere, og midt i dette tilsyneladende vanvittige ressourceforbrug giver det faktisk god mening at lave sådan en event. Ikke bare fordi det endelig resultat også vil gavne andre end deltagerne, men fordi man faktisk kommer til at forstå, hvorfor at mode godt kan være kunst.

Modenbranchen fremstilles oftest som enten overfladisk jvnf. Robert Altmans "Pret-a-Porté" eller en glamourøs men kommerciel jagt efter de seneste trends jvnf, dokumentarfilmen "The September Issue". Men i THE FIRST MONDAY IN MAY er det moden som kunstobjekt – ikke mindst historisk set – og det viser sig faktisk at være uhyre interessant.

Vogue-redaktøren Anna Wintour, der også står som hovedansvarlig for Met-eventen, har nogle skarpe bemærkninger undervejs, der bringer mindelser om Meryl Streeps portræt i "The Devil Wears Prada" (et portræt som Wintour overrasker ved at være taknemmelig over). Det er spændende at følge hendes og kuratoren Andrew Bolton i deres forberedelse til den store aften, der samtidig bliver startskudet for museets gigantiske Kina-udstilling.

Man behøver ikke at have modesans for at imponeres over deres klarsyn, integritet og gode smag, og man konstaterer til slut, at mode – når den virkelig er styret af kunstneriske ambitioner og teknisk mesterskab – bestemt kan kvalificeres som værende kunst.