Forside

logo logo logo

 

 

SIDSTE DILLIGENCE FRA LYKKENS BY

★★★★★

Det forekommer noget nær ufatteligt, at en dygtig mand som Anders Lundorph, der iscenesatte den Reumert-belønnede "Boys Don't Cry" for Eventministeriet, kan gå så galt i byen, som han gør her på lignende arbejdsvilkår.

En stor del af ansvaret ligger også hos Jokum Rhode, der engang skrev spændende dramaer som "Nero" og "Pinocchios aske", men som for hvert et forkvalklet heltekvad i Dyrehaven, synes at arbejde henimod en destruktiv af sit gode ry. Med SIDSTE DILLIGENCE FRA LYKKENS BY pulveriserer han de sidste rester, og man forbløffes over, at denne tekst har fået lov til at få premiere på Det Kongelige Teater - selv i en skrabet produktion.

Banaliteterne står i kø i denne western-pastiche, hvor forholdet mellem blegansigter og rødhuder åbenbart skal afspejle den danske holdning til flygtninge - krydret med lidt fladpandet kunstkritik. Symbolikken er desværre så klodset, at den eneste komik, der indfinder sig, er den ufrivillige.

I Skuespilhuset på Det Kongelige Teater har man valgt at besætte hovedrollerne som de to fremmede, der kommer til byen, med TV-stjernerne Rasmus Botoft ("Rytteriet") og Lucas Hansen ("Bedrag"). Rasmus Botoft klynger sig desperat til en bevidst teatralsk diktion, han har haft held med i flere sketches, mens Lucas Hansen, som vi elskede som Bimse, afslører en temmelig problematisk replikbehandling i teatersammenhæng.

Cecilie Stenspil kaster sig ud i et fortvivlende overspil som syngepigen Olga, og stakkels Natalie Madueño er helt på herrens mark som indianerpigen med det groteske navn Cheyenne Proudstar. Værst er dog Niels Ellegaard, der åbenbart stadig tror, at han er med i en cirkusrevy, og forgæves forsøger at finde komiske pointer, hvor der ikke er nogen.

Nogen er gået helt galt i planlægningen, for Det Kongelige Teater har netop spillet en ringe western-forestilling kaldet "Morricone". Denne forestilling er endnu værre, men frem for alt af alt aldeles overflødig. Man må sørme håbe, at man i det mindste har kunne genbruge sandet fra "Morricone", for ellers er SIDSTE DILLIGENCE FRA LYKKENS BY grotesk ressourcespild.