ARRIVAL

★★★★☆☆

Denis Villeneuve fik en moderat succes ud af filmen "Sicario" og gør også et gedigen stykke arbejde som instruktør på den ikke uinteressante ARRIVAL. Filmen følger en transalatør, der af militæret rekruteres til at kommunikere med aliens – dvs. fremmede væsner fra en anden planet.

ARRIVAL vil givet henrykke det samme publikum, der nød at se Richard Dreyfuss lege med kartofelmosen i "Nærkontakt af tredje grad", et tidligt Spielberg hit. Den er professionelt udført i alle detaljer, og om man fortrylles, handler i høj grad om, i hvor høj grad man køber den på papiret lidet troværdige historie.

Amy Adams yder en smuk indsats i den kvindelige hovedrolle, og man kan ikke udelukke en Oscar-nominering, men i klasse med Meryl Streeps indsats som "Florence" er hun altså ikke.

Jeremy Renner forekommer overraskende anonym, og lyspunktet blandt de øvrige medvirkende bliver derfor Forest Whitaker.

En sentimental rammehistorie og nogle ganske velfungerende visuelle effekter skal nok give pote ved kasseapperaterne godt hjulpet af Max Richters ørevenlige underlægningsmusik.

Et svagt år kunne en film som ARRIVAL sikkert opnå en Oscar-nominering som bedste film, men vinde prisen bør den altså ikke.