★★★☆☆☆
Teater V (for Valby) fejrer et flot 10-års jubilæum med en ganske storslået produktion kaldet SANGE FOR FREDEN. Ligesom i Kjeld Abell og Peter Asmussens sidste skuespil "Skriget" og "Soli Deo Gloria" dukker der her særdeles menneskelige fuglekarakterer op på scenen, men her er de forfattet af den debuterende dramatiker Alexandra Moltke Johansen.
En intens Anders Jebros noget bøssede hvide kongeørn er forblændet af den sorte ravn (den altid seværdige Benjamin Kitter), men erklærer dog talentfulde Filippa Suensons hvide due sin kærlighed. I Alexandra Moltke Johansen let infantile univers er alt tilsyneladende opdelt i sort og hvidt, og gæt hvem der er skurkene? Mod slutningen aner man dog et skift, for er det i virkelighed sådan, at ondskaben avles af magt?
Den naivistiske dialog må have været en udfordring for skuespillerne, som alle går til opgaven med ildhu, og en håndfuld sange giver da også en smule luft under vingerne undervejs. En smal aflang væg fyldt med vinduer og små skydedøre, der kan gå op og i, danner en imponerende ramme omkring forestillingen, der ikke ligner noget andet, vi har set i denne sæson.
Instruktøren og teaterchefen Pelle Koppel sprænger atter rammen for, hvad et lille forstadsteater kan give sig i kast med, og det bør Valby og dens beboere i den grad bakke op om.
