★★☆☆☆☆
Puk Grasten debuterer som manuskriptforfatter og instruktør med spillefilmen 37, der har rødder i en virkelig begivenhed, nemlig et mord som 37 mennesker mere eller mindre overværede uden at gribe ind.
37 var oprindeligt en kortfilm, og der mærker man faktisk godt, for der er simpelthen ikke historie nok til en hel spillefilm. Man keder sig gevaldigt, selvom Puk Grasten har formået at stilisere sit 60-univers nogenlunde gennemført.
Men stilen virker krukket, og vi trænger aldrig ind bag facaderne på disse zombie-agtige karakterer, hvilket nogen sikkert vil hævde er pointen. Det ændrer dog ikke ved, at vi er ligeglade med hvad vi ser, og det har næppe været hensigten, når filmen netop afspejler de fatale følger af menneskelig apati.
En mindre fortænkt tilgang til stoffet og et langt mere fokuseret manuskript kunne muligvis have gjort 37 til en seværdig film. Som den er nu, synes den dømt til at floppe i biografen, men så er det jo godt, hvis farmand (producenten Regner Grasten) har flere penge på kistebunden.
