-
Forside

logo logo logo

 

 

 

DEN SIDSTE TID

★★★★★★


Der laves næsten ingen film om gamle mennesker mere - med mindre Ghita Nørby har hovedrollen. Derfor virker den danske dokumentarfilm DEN SIDSTE TID også sært forfriskende, fordi den skildrer et aldrende par, der står foran guldbryllupet.

Hans og Esther er tilmed ikke noget helt almindeligt par. De prædiker dommedag i alle døgnets timer, men spørgsmålet er om de begge komme til at opleve verdens undergang, sådan som de på een gang håber og frygter.

Instruktøren Christoffer Dreyer tager os med til et parcelshus i Ribe, hvor de to troende oldinge må erkende, at måske bliver der alligevel ikke nogen stor guldbryllupsfest.

DEN SIDSTE TID er faretruende nær ved at udlevere disse to tossede gamlinger, men får også tegnet et portræt af et uhyre stærkt ægteskab, der synes at ligge til grund for alle aktiviteter i hjemmet - med Hans som den dominerende faktor.