-
Forside

logo logo logo

 

 

 

ASKEPOT

★★★★


ASKEPOT har været udsat for lidt af hvert. I den gamle pladeversion med Lise Ringheim rev hun sig lidt på prinsens sabelhæfte, da han løftede hende op på hesten, og i Walt Disneys tegnefilm af samme navn måtte hun have hjælp af mus og andre småkræ for at kunne komme med til hofbal på slottet. Pantomime Teatret i Tivoli huggede hælen af den ene stedsøster og klippede tåen af den anden, men man i Rosinnis opera-udgave på Det Kongelige Teaters gamle scene lader hende spille af en operasangerinde, der for,længst har passeret sin livs forår - og det meste af sommeren. Hendes prins synes ligefrem at være tættere på pensionalderen end på ungdomsårerne, men den slags prinser findes jo også i virkeligheden, behøver man nævne navne?

Tempoet i denne ærkeklassiske opsætning er da også sindigt, og da operaen helt grundlæggende hører blandt de mere omstændelige, så bør man være beret på en laaang operaaften.

Den Jyske Opera har produceret forestillingen, og navnet til trods besat samtlige hovedroller med udenlandske navne. Gæstfrihed er en god ting - ikke mindst i disse dage - og det er gavnligt for alle parter, når danske og udenlandske sangere indgår i samarbejde. Men når man som her satser så entydigt på et udenlandsk hold, der ikke i nævneværdig grad er bedre end de hold, som Den Jyske Opera selv har kunnet stille med danske sangere, så er det ikke fair overfor de mange talentfulde arbejdsløse danske sangere.

ASKEPOT (eller Angelina som hun kaldes i denne komedie-version) ledsages naturligvis af skøn musik undervejs, som dirigenten Manlio Benzi og Copenhagen Phil formår at formidle. Iscenesætteren Oliver Platt sørger også for muntre indfald nok til, at vi aldrig døser. Der synges generelt nydeligt på alle poster, og især Aleksander Nohr underholder som Dandini, der tydeligvis nyder at agere prins en kort stund.

Mange vil givet elske denne såre traditionelle opsætning, og det bør man have en vis respekt for. Men folkene bag Den Jyske Opera bør nok spørge sig selv, om opsætninger af denne type virkelig er vejen frem - værkets fortræffeligheder til trods.