-
Forside

logo logo logo

 

 

 

ALVIN AILEY

AMERICAN DANCE THEATER 2016

★★★★★

Det gensidige kærlighedsforhold mellem Alvin Ailey kompagniet og det danske publikum har efterhånden flere årtier bag sig, og at dømme efter reaktioner i Tivolis koncertsal rummer forholdet stadig dybe varme følelser.

Efter en lidt dæmpet start med den jazzede "Open Doors", erobrede Ailey'erne for alvor nyt terræn med den teknisk krævende "Awakening". Men først efter en pause og endnu fik vi efterfølgende, inden det blev tid at uddele Dronning Ingrids hæderslegat med deltagelse af tre mere eller mindre royale søstre ved navn Margrethe, Benedikte og Anne-Marie.

Prismodtagerne - balletdanser Andreas Kaas og jazzsangerinden Sinne Eeg - havde ikke mulighed for at holde takketale, men sidstnævnt fik dog lov til at kvittere med en sang akkompagneret af Nikolaj Koppel tilsat lidenskabelig dans af Alvin Ailey-stjernerne Jacqueline Green og Jamar Roberts.

Som afslutning fik vi traditionen tro den vitterligt uopslidelige "Revelations" - et overdådigt porpourri over signifikante "Negro Spirituels", og en hyldest til de rødder, som Alvin Ailey altid vedkendte sig. Iført pragtfulde kreationer fik de hele salen til at gynge med på klassikere som "Wade in the Water" og den aldeles imodståelige "Rocka My Soul In The Bosom of Abraham", der nærmest garanterer stående ovation og det gjalt også denne aften.

For ALVIN AILEY AMERICAN DANCE THEATER står stadig for krystaliseret livsglæde kombineret med moderne dans på meget højt niveau.