-
Forside

logo logo logo

 

 

 

VED GUDERNES BORD

af Katrine Wiedemann

Forlaget Gyldendal

★★★★★

VED GUDERNES BORD er titlen på teaterinstruktøren Katrine Wiedemanns debutbog. Det er ikke bare en drøngod titel, det er også en mægtig god bog.

Umiddelbart synes VED GUDERNES BORD svær at kategorisere. Den befinder sig i krydsfeltet mellem en essaysamling og et erindringsværk. Lykkeligvis benytter den sig af de bedste træk fra begge litterære genrer.

Det kommer næppe som en overraskelse, at bogens centrale fokus er teatret både på og bag om scenen. Rammen for bogen er Residenztheater i München i løbet af vinteren 2014-2015, hvor Wiedemann er i færd med at opsætte den franske forfatter Pierre Choderlos de Laclos’ ”Farlige forbindelser”. Selvsamme teater hvor hendes store forbillede Ingmar Bergman opførte teaterstykker i landflygtighed grundet en speget skattesag i Sverige.

Modsat forbilledet Bergman så er Wiedemanns ophold i München udelukkende af kunstneriske årsager. Wiedemann anses også i udlandet som én af landets dygtigste teaterinstruktører, og derfor er der bud efter hende på det europæiske kontinent. Hendes opsætninger tæller mestendels de store klassikere. Heldigvis er Wiedemann hverken nonchalant eller nidkær i sin tilgang til den paraderække af forfattere, som bogen går i clinch med. Derimod forholder hun sig til dem med en befriende naturlighed, og som var det hendes egne familiemedlemmer, hun havde et kærligt og kritisk forhold til. Således optræder Ingmar Bergman på lige fod med Bertolt Brecht.

Et gennemgående stiltræk hos Wiedemann udover at være elementært godt skrivende er de mange digressioner og tankeindskydelser. Et sted bemærker Wiedemann eksempelvis tørt, at de fleste store instruktører enten er misbrugere eller homoseksuelle med en præstationspræget besættelse af kunst. Endvidere benyttes tidsspring hvor læseren det ene øjeblik befinder sig i Münchens bymidte, og i det næste alluderes der til en ”Hamlet”-opsætning på Stockholms Stadsteater flere år forinden. Umiddelbart kan det lyde snobbet og selvsmagende, men Wiedemann træder altid flere skridt til siden, og lader værkerne være omdrejningspunktet for hendes overvejelser.

Enkelte henvisninger til Skype-samtaler med døtrene samt en kaskade af strøtanker giver læseren et nødvendigt afbræk fra de mange dybsindige betragtninger. Wiedemann lader ikke mange sten uvendte, hvad enten det gælder scenografi eller tøjindkøb. Dertil får svensk bornerthed og snæversyn en over sinkadusen.

Hvis man forventer en masse teatertorden, kan man godt tro om. I det store hele er det sparsomt med personlige udleveringer og afsløringer i bogen. Der er nærmere tale om en intellektuel og stimulerende rejse gennem teatrets verden med blandt andet Strindberg og Shakespeare som rejsefæller.

En af de mest bevægende passager i bogen er Wiedemanns beskrivelse af farens død. Vi hører om farens kærlighed til jazzmusik og moderne amerikansk litteratur, og den inspiration han har haft på Wiedemann. Det rammer ganske enkelt lige i hjertekuglen.

Lad det slutteligt slås fast: VED GUDERNES BORD er både en glimrende og udfordrende bog. For en novice ud i teaterverdenen vil de mange henvisninger til dramatikere nok virke lidt fremmedartet. Modsat kan bogen sagtens læses som en indgang til teatrets verden, da Wiedemann konstant lader dørene til sit vildtvoksende indre univers skyde til side.

VED GUDERNES BORD er kort sagt et must for enhver teater aficionado, mens lægfolk sagtens kan blive klogere på den ædle kunstart teatret repræsenterer samt stifte bekendtskab med et ægte kunstnersind. Et smukt og opsummerende credo i bogen lyder således: ”Jeg vil stimuleres som det menneske, jeg kan blive, ikke det jeg er”.

(Gæsteanmelder: Niels Roe)