-
Forside

logo logo logo

 

 

 

HVAD SKER DER?

★★★★★★


Afgangsforestillinger fra diverse teaterskoler må ofte være frustrerende oplevelser for de medvirkende. Fordi der aldrig er lige gode og lige store roller til alle, og fordi den valgte genre eller dramatiker ikke nødvendigvis er de medvirkendes foretrukne. Dermed risikerer de også allerede fra starten at blive låst fast i en rollefag.

Statens scenekunstskoles fjerde-års-elever sætter ord på alle disse frustrationer, mens de på skift gør rede for deres drømme, ambitioner, forcer og mangler. Iscenesætter Kamilla Wargo Brekling sørger for, at alle får deres del af rampelyset og underholdningsværdien er da også høj, mens vi ser glimt af, hvem der er sjove, hvem der kan synge, hvem der kan græde etc.

Vi må dog nøjes med at fornemme, og skal bl.a. derfor nok lade være med at udråbe nogen til den nye Paprika Steen eller den nye George Clooney. Og vel vidende, at vi kun har set glimt af en del af talentet, kan vi slå fast, at Stanley Bakar med garanti kan spille andet end terrorist, og han ikke bare har et flot hår, men også taler syv sprog. Ferdinand Falsen Hiis, der har let til tårer, giver os en godbid fra drømmerollen "Peer Gynt".

Anne Sofie Wanstrup er inspireret af skuespillere som Robert de Niro og Al Pacino, men træder selv i karakter som skuespiller, da hun skal vise os, hvordan det er at spille en smertefuld afskedsscene, når man lige er blevet forladt af kæresten. En sårbar Peter Schlie Hansen er bekymret for at slås, men drømmer om at vinde en Oscar, så vi må meget gerne ringe.

Bolette Nørregaard Bang viser talrige latter-variationer, Julie Jeziorski Jensen kan blive ualmindelig vred og Ingrid-Marie Thorlacius Troelsen skal ikke være nervøs for at blive udråbt til den nye Björk.

Endelig er der den adrætte charmetrold Sebastian Henry Aagaard-Williams, der formår at illudere som østeuropæisk stripper, men som også kan bevæge os, når han beretter om sin multi-etniske familie eller hvordan han blev bevidst om døden allerede som 13-årig.

Faren ved en afgangsforestilling som denne er, at vi ikke reelt får nogen mulighed for at vurdere hvad disse talenter for alvor kan som skuespillere. Kan de holde og udvikle en figur fra start til slut? Er de fortrolig med en konkret genre? Kan de sige replikker? Men det får de forhåbentlig alle mulighed for at vise med tiden.