★★★★☆☆
Den mexikanske instruktør Michel Franco skildrer den ofte hårdfine balance mellem sygeplejer og patient. Hvor går grænserne for intimitet, når intimitet er en forudsætning for behandling?
For sygeplejeren David kan det være svært at definere disse grænser, da han selv har været igennem en vanskelig periode efter et stort personligt tab. Han har behov for at forbyde sig i sit arbejde, men han har også brug for at være noget for andre mennesker og gøre en forskel i deres liv.
Der er næppe tvivl om, at David respekterer patienternes grænser, men spørgsmålet er i ligeså høj grad, hvordan de pårørende anskuer det? Er der også et element af jalouxi fra deres side, når de mærker en nærhed mellem patient og sygeplejer, som man ikke normalt ser?
Tim Roth yder en af karrierens fineste præstationer som David, en neddæmpet ja næsten selvudslettende indsats, der gør at vi aldrig i lighed med de pårørende aldrig er helt sikre på, hvor vi har David. Er han blot et selvopofrende væsen eller er der noget perverst i hans omgang med patienterne?
Den realitiske stil med det stillestående køligt observerende kamera gør, at vi som publikum også opnår en næsten intimiderende kontakt med patienterne, og man forstår godt, at filmen modtog manuskriptprisen på filmfestivalen i Cannes, for den er på sin egen stilfærdige facon ganske uforsonlig. Slutningen er i bogstaveligste forstad et chok, men kan man vel resultere i den ultimative ophævning af grænsen mellem patient og sygeplejer.
