-
Forside

logo logo logo

 

 

 

BRIDGET JONES' BABY

★★★★★★


Bridget Jones er tilbage i de danske biografer efter en tiltrængt pause, og trods en (for lang) spilletid på over to timer og et ganske forudsigeligt plot, så kan den nye film faktisk godt betegnes som seværdig.

Dens største problem synes faktisk at være Bridget Jones-karakteren, der allerede fra anslaget viser, at hun intet har lært. Til klichéfyldte toner fra sangen "All By Myself" fejrer hun igen fødselsdag alene - mens hun naturligvis drømmer om mand og barn!

Rapkæftede russiske feminister (hvem sagde "Pussy Riot"?) får et drag over nakken, mens Bridget Jones konservative mor stiller op til lokalvalg i M. Thatcher- kjole.

Jo, nykonservatismen vælter ind over os, og understøttes af den nye Bridget Jones! Renée Zellweger har nemlig slanket sig gevaldigt og naturligvis også været under kniven, for det er man jo nødsaget til i dagens Hollywood, hvis man skal illudere 43-årig kvinde på mandejagt. Zellwegers eget forliste ægteskab gør hende perfekt til at spille den kiksede Bridget, for kun kvinder i ægteskab lever vellykkede liv, ikke?!

Hugh Grants karakter fremstår i filmens start som værende død, men flittige biografgægere vil vide, at Grant blot revitaliserer karrieren med en vis Meryl Streep i "Florence". Patrick Dempsey har på charmerende vis overtaget funktionen som lækkermås, men udkonkurreres også som skuespiller af uimodståelige Colin Firth. I det hele taget løber britterne med opmærksomheden denne gang, og vi fryder os således over gensyn med Gemma Jones, Jim Broadbent og i særdeleshed en sylespids Emma Thompson.

Der lægges op til endnu en film om den selvmedlidende Bridget, og holder filmen som minimum samme niveau er det også i orden. Kravet må dog være, at hun beholder Emma Thompson som læge!

s