BLAIR WITCH

★☆☆☆☆☆

Blair Witch-filmene er uden sammenligning den værste og mest kedsommmelige serie, man har udsat de danske biografer for i årtier. Nu har man atter trukket historien ud i skov ligesom i etteren, men bliver det seneste afsnit bedre af den grund? Nej!

Det bevægelige kamera formidler kun irritation og de medvirkende synes at konkurrere på dårligt skuespil.

Lydeffekterne er forudsige, historien utroværdig på grænsen til de idiotiske og man kan mærke støvet lægge sig på biografstolene, mens man desperat men naturligvis forgæves forsøger at finde forsonende elementer i det seneste makværk.

Det er for alvor grund til at være bekymret for den danske ungdom, hvis de gør det rentabelt for distributørerne at vise denne form for filmisk affald, for man kan selv ikke med sin bedste vilje forestille sig, at voksne kan finde på at betale for den slags.

Så forældre – få bedre styr på hvilken form for møg jeres unger udsætter sig selv for. Sundt kan det under ingen omstædigheder være.