-
Forside

logo logo logo

 

 

 

VENTER PÅ FAR:

GLEMMER DU

★★★★★★


Ingen er, hvad de har været. Det gælder såvel alverdens fædre som de kvinder, der venter på dem. På Aveny-T møder man hele fire stk. - bevæbnet med perler fra den danske sangskat. Anne Dorte Michelsen havde tildelt sig selv de tungeste tekster, og det var i grunden synd, for hendes i forevejen lidt pivede stemme formåede ikke at tilføre sangene det fornødne format.

Selvfølgelig må man frit kunne nyfortolke Liva-klassikere som "I dit korte liv" og "Man binder os på mund og hånd", hvis bare det var sket med sjæl fremfor føleri. Og når Karen Jønssons uforglemmelige "Hvorfor er lykken så lunefuld" blev serveret som slet sunget "torch song" med upassende korledsagelse fik vi simpelthen nok.

Så foretrak man klart, når livsstykket Gitte Naur klovnede sig igennem revynumre som "Solitudevej" og "Før vi fik bil". Naur havde nemlig stadig saft i stemmen, når det gjalt, og så nåede hendes spillelyst tilmed ud over rampen - som den eneste.

Lille Julie Michelsen havde nemlig en såre ensartet og lettere nasal måde at synge sine viser på, mens Cæcilia Glode primært fik lov til at stå for gymnastikken og blæse lidt i fløjte! De fire mødre, der som bekendt kan overkomme det utroligste, bidrog nemlig selv til musikken, selvom hovedbyrden lå hos Jens Nørremølle, en bedemandslignende musiker med sans for både håndklaver og piano.

I anden del fik vi hovedsagligt genhør med sange fra gruppens vanlige repertoire, hvilket det nostalgiske premierepublikum tilsyneladende foretrak. Holdet rundede fint at med kendingssangen "Venter på far" - troede man. Men Anne Dorte Michelsen kunne ikke dy sig og skulle lige synge endnu en sang med sig selv i front - og tilmed i solospot. Det havde hverken hun eller vi behøvet.


s