ONE MAN, TWO GUVNORS

★★★★★☆

Carlo Goldonis klassiske Commedia dele’arte komedie ONE MAN, TWO GUVNORS blev en overvældende succes først på Royal National Theatre i London og siden i det New Yorkske teaterkvarter omkring Broadway. Det skyldes i høj grad instruktøren Richard Beans sprudlende farce-agtige bearbejdelse, der også dannede grundlag for Betty Nansen Teatrets succes-opsætning "En tjener for to" med Linda P i den bærende hovedrolle.

I originalopsætningen fik James Corden sit liv chance som den fortravlede og meget sultne tjener, der i mere end een forstand får mere end han kan gabe over. Handlingen har man henlagt til Brighton i 60erne, men med James Corden i front bliver ONE MAN, TWO GUVNORS en særdeles nutidig historie.

James Corden kendes vel mest fra sine TV-shows "The Late Late Show", hvor han kører rundt med diverse celebriteter, men har også imponeret både som skuespiller og sanger i Stephen Sondheim-filmatiseringer "Into the Woods" overfor bl.a. en Oscar-nomineret Meryl Streep.

I ONE MAN, TWO GUVNORS yder han en komisk og meget fysisk kraftpræstation med et væld et fine deltaljer, og blev da også belønnet med en Tony-pris (Broadways svar på en Reumert-pris) for sin uforglemmelige optræden.

ONE MAN, TWO GUVNORS er blot den første af flere britiske teaterproduktioner, som vi også i Danmark får mulighed for at nyde på det store lærred (i dette tilfælde Cinemaxx). Senere følger Helen Mirren i et sublimt forvandlingsnummer som dronning Elizabeth. Modsat filmen "The Queen", der omhandlede en konkret periode i den engelske dronnings liv, så får vi her hendes samtaler med en række af de premiereministre, som hun har kendt efter mere end et halvt århundrede på tronen. Forestillingen hedder "The Audience".

For yderligere oplysninger om spilletider se venligst: www.cinemaxx.dk