-
Forside

logo logo logo

 

 

 

WAR DOGS

★★★★★★

Todd Phillips, der instruerede de umådeligt populære Tømmermænd-film, har denne gang ladet en sand historie været inspiration for løjerne. Resultatet er blevet en kulsort komedie om, hvordan to fjogede unge fyre ender som leverandør af våben for Pentagon til brug i den afghanske krig.

Man fornemmer en oprigtig frygt for den uoverskuelige privatisering af de militære leverancer, en privatisering, der næsten indbyder til svindel. Men Todd Phillips sørger også for en god del spas undervejs og faktisk også en smule spænding.

Miles "Whisplash" Teller spiller - igen - en ung mand, der kommer i kløerne på en grum manipulator (veloplagt gestaltet af Jonah Hill). Bradley Cooper, der også fungerer som medproducent på filmen, har en cool skurkerolle, som han forvalter med en vis effektivitet men uden den store personlighed.

Om WAR DOGS ender med at virke lidt for pjanket til, at budskabet kan tages alvorligt, må være en smagssag, men i det mindste fremstår WAR DOGS som ganske tankevækkende underholdning, man ikke får tømmermænd af.



s