-
Forside

logo logo logo

 

 

 

CARL

★★★★

Bramstrup Gods på Fyn dannede den helt rigtige ramme for en overdådig teaterkoncert om Carl Nielsen i sidste sæson. Nu er det rykket ind på Østre Gasværk, og selvom også dette vidunderlige teaterrum nyder godt af den flotte lyssætning, så er lidt af magien forsvundet.

Man skal ikke forvente klassiske versioner af hans udødelige toner, men til tider noget syrede udgaver af velkendte sange og kompositioner. Koncerten er visuelt overvældende med et ægte eventyrligt skær. Men også lydsiden fungerer forbløffende godt med en herlig kombination af Den Danske Strygekvartet og Dreamer's Circus. Blandt flere stærke sangere glæder vi os især over Jesper Hagelskær Paasch, der bl.a. leverer en bevægende version af "Solen er så rød, mor" - som usikker soldat på vej i krig. Her smelter teksten sammen med det visuelle udtryk i en sublim symbiose, og bliver forestillingens utvetydige højdepunkt.

Andre steder i forestillingen virker det som om, at at instruktøren Lasse Bo Handberg i for høj grad glemmer ordene og fortaber sig i effekter. Og så hjælper det ikke, at effekterne er flotte, hvis man føler, at de forråder selve grundideen bag kompositionen. Man havde også gerne undværet en del af fødselsdagslagkagerne og cirkuspjankeriet - for det er, når man tager følelserne alvorligt, at Carl Nielsen-koncerten fungerer bedst. Som f.eks. i skildringen af forholdet mellem Carl og Anne-Marie. Maja Juhlin er tilbage i glansrollen som Carl Nielsens hustru, og selvom hun sangligt ikke slår til, så har hun forestillingens stærkeste dramatiske udtryk.

Bjarne Antonisen har en betagende forundring i blikket, når han som den lille Carl med den røde ballon i hånden ser sig omkring. Mon ikke den aldrende Carl ville have delt denne forundring, hvis han havde overværet teaterkoncerten CARL?