-
Forside

logo logo logo

 

 

 

DON G

★★★★★★

Operafestivalen blev sidste år sparket i gang med "Leaves" - en ny og i al fald ganske ambitiøs dansk opera. I år må vi nøjes med en bearbejdet udgave af Mozarts uopslidelige Don Giovanni fra Malmø Opera. Sunget på svensk og uden dansk tekstning.

En beskeden forestilling, som man ganske passende har kaldt DON G, krydret med en kvartet af musikere samt seks sangere. Holdet fremstår i mere end een forstand ungt men heldigvis også lovende.

Instruktøren Mira Bartov har valgt at psykologisere DON G ved at lade den samme nydelige unge mand (Sebastian Durán) agere både DON G og dennes tjener. Det virker dog snarere som et sparehensyn, og selvom forestillingen lover eksklusive rammer for dramaet, fremstår Fredrik Glahns scenografi temmelig skrabet. Kostumerne synes heller ikke helt afstemte - hverken i periode eller design - med det lækre Mad Men-univers, man har brugt til at sælge forestillingen med.

Så det er mødet med en gruppe friske talenter, der bliver forestillingens største attraktion. Og man kommer ikke uden om, at Sebastian Durán kæmper bravt med det krævende dobbelt-parti - og såvel sangligt som spillemæssigt har noget at bygge videre på. Hvis bare Mira Bartov også havde givet sensualiteten plads i forestillingen, så kunne meget være vundet. Nu bliver denne DON G en underlig kølig omgang, som end ikke mange finurlige optrin kan råde bod på.

Blandt de mest lovende på holdet glæder man sig over danske Sibylle Glosted, der allerede fra start får tegnet et klar og underfundigt morsomt portræt af Zerlina, der i denne opsætning fungerer som firmaets piccoline. Her synes at være et vis lune koblet med en nydelig stemme, der bl.a. kunne komme til sin ret i diverse operetter.

DON G, der spiller på Republiques store scene, bliver aldrig den store fornyende opsætning, man havde håbet, men betragtet som elevforestilling har den bestemt sine kvaliteter.

s