-
Forside

logo logo logo

 

 

 

ASKEPOT

★★★★★★

Årets store satsning på Pantomime Teatret i Tivoli er i sandhed endt som en pose blandede drops. Selv ceremonimesteren (den festlige Tommy Edvardsen) er til lejlighed er klædt muntert på, så han ligner en velvoksen Bismarcksklump. De to stedsøstre har man udstyret med bevidst hæslige pangfarver i såvel hår som kostumer, hvilket leder tanken hen på de mest sukrede produkter fra Tivolis egen bolchefabrik.

Man kan mene, at Nanna "Oh Land" Ølands musik sine steder også bliver lige lovlig sødladen. Den fungerer faktisk bedst i de ordløse passager mellem ASKEPOT og prinsen, hvor Yuri Possokhovs potente koreografi for alvor får lejlighed til at folde sig ud. Fenella Cook og Robert Thomsen udgør da også et flot par, og selvom vi i enkelte løft savnede større kraft, så blev aftenen en sejr for dem begge.

Denne ASKEPOT har udgangspunkt i det gamle folkeeventyr, men man synes også at have skulet og lyttet lidt til Walt Disneys tegnefilmsversion samt den berømte ASKEPOT-plade (med bl.a. Lise Ringheim og Maria Garland), hvor der både blev hugget en hæl og klippet en tå. I al fald får vi både en gigantiske økse og en kæmpe saks på scenen, hvilket først giver mening, da vi ser begge søstre i bandager.

Bortset fra nogle horrible lyserøde veste til hofballet slipper dronningen godt fra sine kostumer, og det er en inspireret ide at lade de små pager bære turbaner, det tilfører forestillingen et tiltrængt anstrøg af østens mystik og eksotisk eventyr. Med de afsluttende kulørte klatter på bag- og sidetæpper får forestillngen derimod et såre ordinært dansk udtryk, der bringer mindelser om barndommens blomstertryk. Et rigeligt naivistisk scenebillede, der især må appellere til spædbørn.

Publikum tog dog generøst imod forestillingen på premiereaftenen, hvor man lige akkurat undgik regn. Og man må håbe, at dronning Margrethe finder en vis trøst i, at vores heltinde - i det mindste i fiktionens verden - får en prins ved sin side.