★★★★★☆
Grønnegårds Teatret byder atter på frydefuld sommerunderholdning – denne gang med Olaf Johannesen som en fuldstændig forrygende Jeppe. At tænke sig , at denne forunderlige skuespiller, der de seneste to år er blevet Reumert-belønnet for sine roller som uhyggelige magtmænd, kan spille en så svag og sølle Jeppe med en perfekt afvejning af det komiske og det tragiske. Præstationen er endnu en fjer i hatten på Olaf Johannesen, hvis internationale niveau i disse år synes uomtvisteligt.
Steffen Aarfings dødsdrom af en scenografi gør netop Jeppe til en brik i et større spil, som han ganske ufriviligt deltager i – med livet som indsats tilsyneladende. Iscenesøtteren Thomas Bendixen har kækt bearbejdet teksten, så den virker forfriskende ny, og hele holdet forekommer veloplagt.
Christine Gjerulffs Nille er en stærk kvinde i en udpræget mandeverden, og når hun slår og skælder, synes der altid at være en grund. Michael Moritzen spiller Jacob Skomager med et raffineret godmodigt lune, men lader os samtidig ane en næsten uhyggelig beregnende natur bag den joviale fremtoning.
Steen Stig Lommer er som baronen et yndigt syn iført lys paryk og velvoksen krave – morsomst når han agerer dommer med Godfather-stemme! Jakob Fauerby og Sigurd Holmen Le Dous får hver på deres måde tegnet festlige portrætter af baronens mindst maskuline ansatte, mens Kasper Leisner og Andreas Jebro udviser adræt sidelæns luftakrobatik.
Peter Oliver Hansen og Ditte Ylva Olsen illuderer nydeligt som ridefogeden og hans hustru, så vi igennem dem fornemmer Jeppes mest ubehagelige side. For hvem siger, at Jeppe ville have udvist større forståelse overfor laverestående folk, hvis han havde været baron? Faren ved uindskrænket suverænitet skinner igennem selv i denne lette og løsslupne JEPPE PÅ BJERGET. Nu beder vi til, at vejrguderne er med dem derinde, for også denne Grønnegårds-forestilling fortjener et stort publikum.
