★★★☆☆☆
Kitt Johnson er stadig en magtfuld performer og hendes Reumert-belønnede indsats i POST NO BILLS vidner også om et særegent dansetalent i forsat udvikling. Alligevel er det en blandet oplevelse at overvære POST NO BILLS.
For det første er lydniveuet så højt at flere publikummer ser sig nødsaget til at forlade salen, inden Kitt Johnson overhovedet er begyndt at bevæge sig. Man må også som kunstner spørge sig selv, om det er rimeligt, at man forulemper publikum på denne måde, og i al fald bør CPH STAGE advare publikum i programmet, og ikke vente til umiddelbart før forestillingen går i gang.
Kitt Johnsons til tider næsten spasmeagtige bevægelser får sublim udfoldelse i Dansehallernes dystre og trøstesløse scenerum, hvor en infernalsk blanding af blæst og metallyde bidrager til at skabe et ingenmandsland med kun een overlevende. Kun øjne og mund er i starten synlige i den næsten uhyggelige beskyttelsesdragt, der kun gradvist afslører et menneske.
POST NO BILLS har tydeligvis smukke intentioner om at skildre mennesket i en krisetid, men formen forekommer samtidig så arrogant, at forestillingen lukker sig om sig selv fremfor at kommunikere. Det kan der være en pointe i, men det ændrer ikke ved, at POST NO BILLS desværre primært bliver kunst for de indforståede.
