★★★★☆☆
Den dedikerede politikvinde Laurel Hester dater udenbys, så hendes kolleger ikke skal opdage, at hun er lesbisk. Indtil hun forelsker sig i den unge mekaniker Stacie. De flytter sammen i et hus og indgår et registreret partnerskab. Efter nogle års lykke rammes Laurel af en dødelig kræftsygdom, og Stacie står til at miste huset, hvis ikke hun får den pension som normlat tilfalde politienker. Da Laurel får afslag, bliver sagen en national nyhedshistorie, men på grund af Laurels fremskredne sygdom er den også en kamp med tiden.
Julianne Moore føjer endnu en pragtpræstation til de efterhånden mange, og hun kan ikke gøre for, at filmens sygdomshistorie minder rigeligt om "Jeg er Alice", der indbragte Moore en Oscar.
Ellen Page er tilmed et under af naturlighed som Stacie, og hun har næppe været bedre siden gennembrudsrollen som "Juno". Ellen Page står da også som medproducent på filmen, men hun har overladt instruktionen til Peter Sollett, der giver filmen tyngde og ræsonans.
Michael Shannon, der tidligere på sæsonen brillerede i "99 rooms", er atter engang fremragende i en birolle som Laurels forsmåede kollega, mens Steve Carells indsats i lidt for høj grad fremstår som et shownummer.
FREEHELD fremstår i lighed med Jonathan Demmes "Philadelphia" som et bevægende martyrium, og denne sag menes at have haft indflydelse på den amerikanske beslutning om at legalisere ægteskaber mellem folk af samme køn. Det giver FREEHELD en relevans, man ikke bør ignorere.
