HADFORBRYDELSEN – THE LARAMIE PROJECT

★★★★☆☆

“The Laramie Project” bygger på en virkelig begivenhed om envold mod en ung homoseksuel, der døde af kvæstelserne, og i starten af det nye årtusinde vakte en amerikansk tv-film baseret på disse begivenheder opsigt på Berlin filmfestivalen. Den kom dog aldrig op i de danske biografer, og det kan godt ærgre lidt, for materialet er stærkt og desværre stadig relevant. Vi hører fra kammeraterne og andre i den lille by om dene bestialske hatecrime og den efterfølgende retssag.

Teksten egner sig glimrende som udgangspunkt for en afgangsforestilling på Københavns Film & Teaterskole, fordi alle får flere roller at arbejde med. De nyudklækkede skuespillere synes godt hjulpet af iscenesætteren Malte Claudio Lind, der sørger for dynamik, variation og oprigtighed, som så modsvares af spillerne med engagement og nærvær.

Skulle man indvende noget mod opsætningen, må det være at kirkens repræsentanter fremstilles så karrikerede, at de reelt bliver ufarlige. Her burde man i højere grad have stolet på ordene, og overladt det til publikum at drage en slutning.

Men alt i alt kan man være stolte af resultatet, der kan opleves under CPH STAGE-festivalen.