-
Forside

logo logo logo

 

 

 

NEXT DAY

★★


Årets åbningsforestilling på CPH STAGE udspiller sig på en skole for unge superhelte. De medvirkende er børn, men man mærker den voksne tone bag ordene. Hvad NEXT DAY egentlig vil os forekommer dog uklart på trods af, at både tekstning og simultantolkning tages i brug.

Der trækkes store veksler på vores velvilje overfor børn, også for store i forhold til forestillingens udbytte og de medvirkendes kunnen. Der barikaderes og smides med skumgummi-brosten, så man finder sig hensat til bibliotekets puderum, og vi får et par skrøbelige musiknumre, der aldrig ville være blevet accepteret, hvis ikke musikerne var børn. Flere gange virker forestillingen mest som en skolekomedie med for store ambitioner.

NEXT DAY forekommer alt for løst struktureret til at fænge, og selvom det i sig selv kan virke forfriskende at se et ungt hold på scenen i en festival med et overvejende voksent publikum, så kommer man ikke uden om, at teatergruppen Campos gæstespil NEXT DAY skuffer fælt