-
Forside

logo logo logo

 

 

 

WARCRAFT

★★★★★★

Filmen WARCRAFT vil næppe have interesse for andre end infantile halvvoksne, der i deres barndom spillede diverse Warcraft-variationer på computeren. Orkere og troldmænd kæmper om opmærksomheden, men man bliver hurtigt mæt af dette såkaldte fantasi-univers, hvor åndløsheden luftes hyppigt i replikform.

Samtlige medvirkende indgår i een stor grim og gryntende masse, og bortset fra en fugl med hale har vi set det meste før.

Instruktøren Duncan Jones har muligvis fået den seneste Mad Max-film galt i halsen, men nogen George Miller er han ikke, og det bør han nu heller ikke stræbe efter. Jones skabte for nogle år tilbage den enkle men effektive sci-fi film "Moon", men denne gang synes han ideer drunknet i "production values".

WARCRAFT fremstår for uhyggelig for børn - nej, du skal ikke udsætte dine unger for det her! - og samtidig for primitiv til voksne mennesker.