★★★☆☆☆
Mute Comp. Physical Theatre er tilbage i Dansehallerne og det betyder også denne gang en heftig gang in-your-face dans, hvor ingen skåner sig selv. Danserne smider sig uforfærdet hen af gulvet og vrider sig som besatte, mens blodet drypper fra den døde hjort i baggrunden.
Fem vindmaskiner og et ditto antal klæder sørger for de storme, vi oplever ikke kun er af sjælelig art, men ellers er der ikke meget ved Johan Kølkjærs skuffende scenografi, der slet ikke udnytter bagscenens muligheder.
Kasper Ravnhøjs koreografi stiller store krav til alle dansere og i særdeleshed til ham selv, men han honorerer dem alle med en furiøs og forpint kraftpræstation, som de øvrige aldrig kommer i nærheden af – trods helhjertede indsatser.
Kasper Ravnhøj løber dog i nogen grad tør for ideer efterhånden og selvom der arbejdes bevidst med gentagelser, bliver det en form for overkill. Bedst fungerer de passager, hvor alle fire dansere bevæger sig afsted sammen og på skift løfter hinanden.
Musik og tekst leder i for høj grad tanken hen på fortænkt tysk regiteater, og der er for danserne – og især for Kasper Ravnhøjs lidenskabelige indsats – at man bør begive sig til Dansehallerne.
