-
Forside

logo logo logo

 

 

 

ELEVATOR

★★★★★★

Verdens mindste teater har fået ELEVATOR. Dog kun i fiktionens verden, men Søren Brinks enkle scenografi får os overbevist om, at den findes. I denne ELEVATOR mødes to kvinder, og sød musik opstår. Ja, faktisk en mini-musical på godt tre kvarter, der giver kvinderne lejlighed til at lære hinanden lidt at kende.

Teatrets ukuelige chef Ulla Koppel har denne gang ikke blot instrueret, men også skrevet teksten - tilmed på vers.

Ordene ligger desværre ikke godt i munden på de to unge og relativt uerfarne skuespillerinder. Tine Petersson udviser dog en vis sårbarhed i udtrykkene og Mathilde Lunderskov, der også har skrevet musikken, har en fyldig sangstemme, der synes at egne sig til musicals.

ELEVATOR er og bllver en ganske lille forestilling, der trækker store veksler på det grundlæggende sjove koncept. Men som professionelt musikteater har denne ELEVATOR unægteligt sine begrænsninger.