-
Forside

logo logo logo

 

 

 

CAROL

★★★★★★

Årets største Oscar-skandale består i, at Todd Haynes' mesterværk CAROL end ikke er nomineret som årets bedste film. Film med mandlige hovedkarakterer dominerer igen i år, hvilket ikke burde overraske, når man tænker på hvor mandsdomineret Det Amerikanske Film Akademi er. Det skyldes bl.a. inkluderingen af en række tekniske kategorier, der overvejende varetages af mænd (hvad skal vi med kategorien "Sound Effect Editing"???).

CAROL beretter en hypnotisk smuk kærlighedshistorie mellem to kvinder fra vidt forskellige samfundslag. En gift overklassekvinde og mor ved navn CAROL falder for en ung ekspeditrice, men i 50ernes USA betød det, at forældremyndighesden dermed var truet, og den spirrende kærlighed kommer under et umenneskeligt pres.

CAROL fortælles i sublimt smukke billeder, der gør at vi ligesom filmens kvinder også bliver forelskede. Haynes' tidsbillede er uovertruffent, og hans udsøgte sans for udsmykning og påklædning afspejler sig i opfindsomme men periodesikre kostumer og kulisser.

Filmen bygger på en roman af Patricia Highsmith, der også leverede forlægene bag Alfred Hitchcocks "Farligt møde" og Anthony Minghellas "The Talented Mr. Ripley". Phyllis Nagys formfuldendte manuskript formår at omsætte ord til billeder, således at hvert blik og hvert smil har en fortællende betydning. Carter Burwells tryllebindende underlægningsmusik koblet med et udsøgt udvalgt af ikke alt for overrente 50er-sange sunget af bl.a. Eddie Fischer og Doris Day udgør tilsammen et eminent soundtrack.

Men filmen står og falder med sine to skuespillere. Cate Blanchett spiller titelrollen med et format og intelligens, som vi aldrig må tage for givet. Man så hellere, at Blanchett havde vundet en Oscar for denne rolle end for præstationerne i "The Aviator" og "Blue Jasmine", og at hun er medproducent på filmen, vidner også om, hvor vigtig den er for hende.

Alligevel løber Rooney Mara gang på gang med opmærksomheden. Kontrasten mellem Blanchetts tekniske kunnen og CAROLs overklassemanerer over Maras naturlighed og ekspeditricens underlegenhed fungerer sublimt. Man kan i høj grad diskuterer om Maras rolle ikke også er en hovedrolle, men ikke tvivl om, at Mara burde have en Oscar til at stå ved siden af den pris, hun vandt på filmfestivalen i Cannes, hvor CAROL havde verdenspremiere.

CAROL er filmen, du bare lige kan vove på at gå glip af, for samspil og filmkunst af denne karat hører så afgjort til sjældenhederne i de danske biografer.