-
Forside

logo logo logo

 

 

 

FIGAROS BRYLLUP

★★★★★

På Det Kongelige Teaters gamle scene indbydes man til et højest usædvanligt bryllup. Elisa Kragerup har nemlig henlagt bryllupsfesten til en såkaldt forlystelsespark (Funfair), der undervejs blir til "Unfair" for at understrege de sociale sociale skævheder i Mozars opera.

I centrum står - eller rettere sagt - sidder musikken. Den debuterende operaiscenesætter Elisa Kragerup har nemlig hevet orkesteret op fra graven og placeret det midt på scenen omgivet af en art rutsjebane med svaneudsmykket vogn.

Orkesteret fungerer også som en slags medspiller og de medvirkende skrår om nødvendigt igennem og titulerer fra tid til andet musikkerne og dirigenten Andreas Spering. Tuva Semmingsens flirtende Cherubino kan desideret ikke holder nallerne i ro.

Det vrimler med skøre indfald i Elisa Kragerups uforfærdede iscenesættelse, det fleste af dem velfungerende og alle bidrager de til at puste støvet en af gammel traver. Hun får fortrindelig hjælp fra de unge hovedrolleindhavere - Henning von Schulman som en kæk og velsyngende Figaro og Anke Briel som en sødmefyldt Susanne.

En sval Sine Bundgaard synger smukt grevindens parti, og Palle Knudsen er helt uovertruffen som den på een gang attraktive og frastødende greve. De øvrige rolle synes en smule svagere besat, men Morten Staugaard brummer hyggeligt som Bartolo.

FIGAROS BRYLLUP vil næppe blive betragtet som den definitive udgave af Mozarts mesterværk, men som et lifligt og forfriskende bud på en moderne version, der nok vil appelere til andet end de faste abonniner.