★★★★☆☆
Dayna Goldfine og Daniel Geller har skabt en smuk nørdet dokumentarfilm med udgangspunkt i den canadiske sanger og poet Leonard Cohens hovedværk, HALLELUJAH.
Sangen dukkede op første gang på albummet "Various Positions", men fik større udbredelse via John Cales version i 1991. Siden er den indspillet i over 300 versioner, og den mest populære af de nordiske udgaver finder man på Peter Jöbacks jule-CD.
Judy Collins fortæller vittigt om sit første møde med den mildest talt talentfulde sangskriver Leonard Cohen i 1966, og Collins beslutning om at inkludere sangen "Suzanne" (oprindeligt et didt af Cohen) på hendes næste album.
Leonard Cohen og Bob Dylan krukker også på hver deres måde med, hvor længe de er om at skrive en sang. Cohens udtalelser om længden på skabelsen af "Hallelujah" synes at varriere mellem 2 og 9 år, mens Bob Dylan derimod hævder at have skrevet en af sine mest berømte tekster på et kvarter i en taxa.
Det fineste ved Dayna Goldfine og Daniel Gellers dokumentarfilm er dog ikke blot disse små stjernestunder, men den måde de søger at trænge ned i Leonard Cohens univers – og i særdeleshed HALLELUJAH.
Tekst og melodi bliver ikke blot betragtet som en åben meditation over kærlighed og tro, men indeholder også direkte henvisninger til de anvendte musiktekniske termer.
En spilletid på næsten to timer er nok lige i overkanten, men hvis der findes en moderne poptekst, der kan holde til en så grundig analyse, så må det være netop HALLELUJAH.
