★★★★☆☆
Man ville have forsvoret, at Phyllis Nagys spillefilm CALL JANE ville virke så aktuel, som tilfældet er, men nogen gange overgår virkelighedens uhyrligheder selv den livligste fantasi. Faktum er, at abort igen er blevet forbudt i flere stater i USA. og dermed bliver der måske atter behov for de klinikker, der i 60’erne foretog illegale aborter.
Elizabeth Banks, der er mest kendt for sine komedieroller, er overbevisende som den gravide advokat-hustru Joy, der må ansøge om at få en abort, da lægerne vurderer, at en fødsel med 50 procent risiko kan være livstruende. Men hospitalets mandsdominerede bestyrelse vil ikke gå med til det, så længe der er chance for, at barnet overlever.
Joy tvinges dermed til at finde en anden løsning, og overvejer sågar et fald på trappen. Til sidst ringer hun til et nummer, hun har set på et opslag kaldet CALL JANE, og mødes med en gruppe kvinder, der kan hjælpe hende med en illegal abort.
Udover Banks fryder man sig også over Sigourney Weaver, der som CALL JANEs stifter Virginia har uortodokse meninger og handlinger. Weaver var i sin karrieres ungdom mest kendt som B-filmens Jane Fonda, men med tiden har hun udviklet sig til en ganske begavet karaktererskuespiller.
Nævnes bør også Cory Michael Smith som den unge læge, der foretager de nødvendige indgreb – også på Joy.
CALL JANE bygger på en autentisk historie, og Phyllis Nagy præsenterer den med intelligens og vid. Man kan derfor med sindsro bevæge sig i biografen, hvis emnet interesserer, og vi er i godt selskab hele vejen.
