★★☆☆☆☆
I alt for mange år var det kun hvide mænd, der stod i spidsen for de største filmproduktioner i den engelsksprogede verden. Spike Lee banede i 80’erne vejen for en række afroamerikanske og engelske filmskabere, og i de seneste årtier har dygtige filmfolk som Lee Daniels, Steve McQueen og Barry Jenkins understeget, at man ikke længere behøver at være lys i huden for at nå til tops som filmskaber.
Mere problematisk forekommer Jordan Peeles succes. Han vandt ganske ufortjent en Oscar for den overhypede "Get Out", et af de mest forstemmende eksempler på politisk korrekthed i Oscars historie, og hans efterfølger "Us" bekræftede blot, at talentet slet ikke stod mål med posititionen.
Hans seneste film NOPE har da også fået et blandet modtagelse i USA, selvom den slet ikke er dårligere end de forrige film. En vis filmisk tæft kan man da heller ikke nægte Jordan Peele, men når han får frie hænder som manuskriptforfatter, instruktør og producent, og så ender med at lave en oppustet fuser som NOPE, så er der altså noget helt galt i Hollywood.
Som så mange andre forsøg på at være "auteur" bliver også NOPE alt alt for lang, fordi der åbenbart ikke er nogen, derhar vovet at sige til Jordan Peele, at hans manuskript slet ikke holder og under ingen omstændigheder kan bære så lang en spilletid.
Den forvrøvlede historie er et håbløs mix af gys og sci-fi, der aldrig rigtig fænger. Daniel Kaluuya leverer en dvask og dvælende indsats, der keder, så det støver, og man ærgrer sig virkelig over, at Shaka Kings "Judas and the Black Messiah" med Daniel Kaluuya i en Oscar-belønnet præstation aldrig fik officiel dansk biografpremiere.
NOPEs kvindelige hovedrolleindehaver Keke Palmer er mere energisk men også bandsat irritererende, mens Steven Yeun ("Minari") som traumatiseret ex-barnestjerne samt Brandon Perea som den flotte småklamme Angel gør større indtryk i biroller.
En dygtig filmfotograf og nogle få effektive lyd-effekter kan ikke redde filmen, og når Jordan Peele så slutter med en musikalsk salut til Sergio Leones platte spaghettiwesterns, så er der ikke tale om en homage, men en tom hul kliché, der kommer til at understrege filmens nærmest rystende tomhed.
Handlingen lader sig ikke referere på en intelligent måde, og NOPE fremstår primært som et skamløst ressourcespild, som nogen burde have forhindret. Jordan Peele giver os selv svaret på, om man skal bruge en aften på at se denne film i biografen: NOPE !!!
