VERDENSBALLETTEN 2022

★★★★★☆

Respekten for Verdensballettens leder Jens-Christian Wandt vokser stødt og sikkert år for år, for hvor er det imponerende, hvordan den mand forstår at udvide og udvikle denne årlige festaften, der efterhånden blevet et kulturelt højdepunkt for mange over hele landet.

Han er desuden en fortræffelig konferencier, der slet ikke kan skjule sin begejstring for sine medvirkende. Wandt formår i sine glimrende intro’er at inkludere morsomme anekdoter såvel som at pointere behovet for stadig at opsøge russisk kultur. Og så kan Jens-Christian Wandt stadig synge med en klar fornemmelse af sit eget repertoire.

Denne lune sommeraften lagde han ud med Dagmar & Mogens Schraders lyriske "I de lyse nætter", hvorefter Anna Rose O`Sullivan & Xander Parish dansede en nydelig Pas de deux fra Petipa & Tchaikovskys "Tornerose".

Aftenens sangsolist, mezzo-sopranen Andrea Pellegrini forkælede os både med et uddrag fra George Bizets "Carmen" og "O don fatale" arien fra Giuseppe Verdis "Don Carlos".

Også i år bød Verdensballetten på flere royale indslag bl.a. et gensyn med den fine "Cote a Cote" baseret på et digt af Prins Henrik, hvis stemme også lod sig høre på lydsiden. Danserne – Iana Salenko & Marian Walter – var efter ønske fra Prins Henrik (næsten) nøgne, og det gav dansen en sanselighed, som man netop havde savnet i aftenens første dans.

"Danse Russe" fra Svanesøen blev denne aften danset af Astrid Elbo og Alban Lendorf, der ikke klædte hinanden, hvilket også kunne have noget med kostumerne at gøre. Derimod betog de os i den grad i "Rocaille", Tobias Praetorius’ nye poetiske ballet til musik af Mozart. Balletten var Verdensballettens gave til Dronning Margrethe i anledning af hendes jubilæum som regent, og den gave vil hun garanteret elske.

Verdensballettens kunstneriske leder Steven McRae viste med soloen "stepballet", at han var tilbage i topform, og dansede også et andet af aftenens højdepunkter, den dejlige temperamentsfulde "For the love of Dance" – nu med Iana Salenko som partner.

En festlig finale med samtlige medvirkende blev et flot punktum for en fin aften i Sølysts magisk have. På vejen hjem indfandt den dybe erkendelse af, at man virkelig værdsætte disse forestillinger mere og mere år for år.

(Michael Søby)