★★★★★☆
af Annie Ernaux
Gads Forlag
Kvinders ret til abort er en fasttømret og ubestridelig ret i stort set alle europæiske lande. Kun få lande i Europa tillader ikke abort. Det gælder Andorra, Lichtenstein, Malta, Polen og Vatikanstaten. I Danmark blev abort lovligt i 1973. Inden da måtte kvinder i al hemmelighed opsøge læger for at skille sig af med fostret. Udover sorgen ved tabet skulle kvinderne også bære på skammen, da samfundet ikke støttede dem.
Den franske forfatter Annie Ernaux har skrevet en rystende og hjerteknugende bog om en ung kvinde, der vælger at få en abort i Paris. Til oplysning blev abort lovligt i Frankrig i 1975. Titlen på bogen er HÆNDELSEN, og den skildrer en ung kvinde på 23 år og dennes sjælekvaler ved at blive gravid og det svære valg ved at få en abort.
Året er 1963, men hændelserne i HÆNDELSEN er fortalt som et fortættet og stemningsfyldt tilbageblik 40 år efter det hele har fundet sted. Begivenhederne er destilleret gennem dagbøger, noter og erindringsglimt af en ældre kvinde. Vi hører sågar, at hovedpersonen opsøger steder i Paris for at få fragmenterne fra oplevelserne til fremstå mere præsente.
Genremæssigt er der tale om fiktion, men ved nærmere gennemlæsning og nøjere eftertanke passer HÆNDELSEN ikke med fiktionens faste formler og krav. Forfatteren i bogen er synlig og gør endda opmærksom på, at det er en bog.
HÆNDELSEN er nærmere et selvbiografisk værk, der benytter fiktionens fortællekraft og erindringens maskeringer. Værket kan kaldes for autofiktion. Væsentligt er dog ikke, hvad der er sandt eller opdigtet, men derimod at bogen tegner et uafrysteligt portræt af en kvinde i sine følelsers og sansers vold.
Fra de første sider ved vi, at vi er i selskab med en mesterfortæller.
Den unge kvinde er til lægen, og scenen fra venteværelset er skildret på fremragende impressionistisk vis med ængstelig ventende patienter og en anspændt hovedperson. Gennem hele bogen fremmaner Ernaux lyslevende hverdagsscener i et smukt og fjerlet sprog.
Hovedpersonen er ved at færdiggøre sit speciale om kvindelige surrealister og fordriver tiden med at se film, gå i teatret og læse bøger. Referencer som filmen ”Il Posto”, teaterstykket ”Lukkede døre” og romanen ”Rejsen til nattens ende” indgår som naturlige dele i fortællingen og giver indtryk af en kultiveret og reflekterende hovedperson.
Dagligdagens ordinære foreteelser står i skærende kontrast til det indre følelsesdrama, som lurer i kulissen. Selvom den kvindelige hovedperson kalder den forestående abort for en dagligdags prøvelse, så står det ikke lig med den voldsomhed aborten bliver skildret med. Undertegnet måtte lægge bogen væk for en kort stund ved disse passager.
De emotionelle efterveer fra aborten sætter en tone af kuldslået tristesse og mørk fortvivlelse i resten af bogen. Den eneste reelle anke er, at bogen gerne måtte være længere.
Fra tid til anden bliver man chokeret og rystet som læser. Det gælder, hvis man læser HÆNDELSEN. Samtidig bliver man mindet om, at god litteratur både kan gestalte en oplevelse, man aldrig selv vil eller ønsker at gennemleve og desuden kan give læseren et udvidet blik på tilværelsen og det modsatte køn. Denne kvalitetsbetegnelse kan bruges om HÆNDELSEN.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
